Hvis nu der er et punkt A og et punkt B, og hvis man, for at komme fra punkt A til punkt B, skal passere et åbent område, som en erfaren snigskytte kan se tydeligt, så må man løbe fra punkt A til punkt B, og jo hurtigere man løber, des mere sandsynligt er det, at man når punkt B i live«. Sådan indledes en af de fremragende noveller i serberen Aleksandar Hemons debut. Den handler blandt andet om de ting, som Sarajevos spurtende borgere har tabt mellem punkterne A og B. Et sjal, en plastikdunk, et liv. Den novelle beskriver måske, hvad vi forventer at høre fra en, der har oplevet ragnarok. Men faktisk er det et brev fra en pige, der skriver til sin kæreste, filmklipperen i USA, der interesserer sig mere for kakerlakkerne, der er ved at tage livet af ham i hans værelse. Der er nemlig mere end dokumentation af livet i grusomheden på spil i bogen 'Et spørgsmål om Bruno'. Her er spørgsmålet om at se og blive set af vital betydning i mere end én forstand. Det myldrer med biograflærreder, tv-skærme og overvågnings- og spionkameraer, men forståelsen for den anden smuldrer ofte mellem blikkene, hvad enten det er i Titos Jugoslavien, i borgerkrigens Bosnien eller i overfladiskhedens USA.
Skovsneglelæbernes kys
Lyt til artiklen
