Efter Raymond Carvers død er det rimeligt at betragte Richard Ford som den store stilist blandt de amerikanske hverdagsrealister. En position Ford cementerede med murstensromanen 'Independence Day', der i 1995 som den første amerikanske roman nogensinde høstede både Pulitzerprisen og Pen/Faulkner Award for Fiction. Richard Ford er manden, der som få andre kan kunsten at lægge øret til jorden, så det virker, som om han har lyttet ved døren. Den psykologiske seismograf, der ved, hvordan den hvide middelklasseamerikanske mand føler og tænker ned til den mindste registrerede detalje, og registrerede, dét bliver detaljerne i Fords fortællinger. Få kan som Ford skildre fremmedgørelsen med uafviselig realisme. Handlingslammede mænd, der drukner mellem detaljerne, mens livet strømmer forbi. Mænd og kvinder, der prøver at fylde, men alt for ofte tømmer hinandens liv. Uden den store dramatik befinder hans hovedpersoner sig ofte i, hvad der viser sig at være et altafgørende punkt i deres liv. De ved det bare ikke, før det er for sent.
Bare en lille affære
Lyt til artiklen
