Gnavpotte i kukkassen

Lyt til artiklen

Det kræver en proper næve at illustrere en tekst af Peter Mouritzen. Især når den handler om et kukur og rimer. Hvad skal en stakkels tegner gøre, når han får sådan en tekst ? Rasmus Bregnhøi har valgt det sikre. Han tegner det, der står. Han tegner 'benene på nakken' og frakker, der bliver lagt i seng. Han er utroligt loyal over for ordene, og det giver denne billedbog en utilsigtet dobbelthed, for det er ikke meningen, man skal være loyal. Man skal sparke igen og lege med - ligesom hoftegneren Søren Jessen gør det. Peter Mouritzens ord er bevidst knubbede, de sprutter af sindigt raseri, der skal dæleme ikke være mening i det hér! Selvom det rimer. Når det er sagt, så er Rasmus Bregnhøis billeder faktisk noget af det mest personlige han har lavet. Udtryksfulde og fyldt med kraft. Præcis som teksten lægger op til med den gnavpottede gentagelse af kukkeurets forsøg på at finde ud af, hvad klokken er. Det hele er i virkeligheden resultatet af et ægteskabeligt trekantsdrama med klokkeoptrækkerens lystige kone i centrum. Og så rimer det. Endnu en original, talentfuld og velproduceret ny dansk billedbog. Der er mindst kommet 50 af slagsen i år. Det er utroligt, det kan blive ved. 'Kukken - det gale ur', udkom i forgårs. Måske er det årets sidste. Og dog! Der er 9 dage endnu ...

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her