Santa Hood

Lyt til artiklen

Eva og Ari Sveinn på 7 år finder en taske fuld af penge. De forsøger at interessere politiet for fundet - på det tidspunkt ved de ikke, hvad tasken indeholder - men ordensmagten er travlt optaget af at håndhæve julefreden. Eva og Ari Sveinn begynder efter nogen tøven at dele penge ud til de fattige. Det er i første omgang Evas mor, en pukkelrygget mand og Ari Sveinns far, der fluks køber en ny firhjulstrækker. Det går rigtig godt. Eva og Ari Sveinn lægger mærke til, at de voksne ikke fortæller de andre voksne om de tykke kuverter, som dumper ind ad brevsprækkerne. Det letter også deres arbejde. Eva og Ari Sveinn er ude i noget snavs, og kun fordi det er jul, slipper børnene mirakuløst ud af affæren uden blåfrosne ører. Normalt i jule- og børnehistorier er der en slags moralsk udgang. Det er der ikke her. Gudrun Helgadottir er én af Islands mange gode børnebogsforfattere. Hun har adskillige bøger ude på dansk, ikke mindst den prisbelønnede 'Havens hemmelighed'. Hun taler med ro og sindighed. Samt en fin, indforstået humor. Rigtig ryggesløs blir hun aldrig. Og Eva og Ari Sveinn har også lært noget, men måske ikke lige det, deres forældre tror.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her