Vægten af tab

Lyt til artiklen

To forfattere løber under en kongres i Toronto tilfældigt på hinanden. Det er 25 år siden, de mødtes sidst, dengang også tilfældigt, i Afrika, hvor de begge var havnet i kraft af deres ægtefællers arbejde. Det lykkedes dem at tilbringe et par flammende døgn sammen som en fortsættelse af den ungdomskærlighed, der brat blev revet i stykker af en ulykke, da de var sytten år. Temaet er med andre ord: Hvordan er det at gense sin ungdoms elskede, og ikke mindst: hvordan er det at blive konfronteret med den vægt, et menneske har haft i ens indre liv, i hele den livsfortælling, enhver fabrikerer om sig selv. 'Deres sidste møde' er den amerikanske Anita Shreves syvende roman på dansk, og den har temafælleskab med den første, 'Tid og sted', der også omhandler mødet efter årelang adskillelse. Anita Shreves sensitive stil er god til at indfange det komplicerede spil mellem mennesker, der engang har kendt hinanden godt (i dette tilfælde har elsket hinanden til vanvid), men nu står over for hinanden med hver sin bagage af levet liv og opflammende, kejtede og uplacerbare følelser. Hvordan gebærde sig - skal man endevende fortiden, justere historierne og samstemme oplevelserne? Skal man genoptage gamle spor eller forsigtigt lægge låg på? Anita Shreve kender og skriver alle modi i den slags møder frem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her