Ordet religionskrig er blevet brugt en del gange inden for de seneste uger, og spørgsmålet er blevet rejst, om vi befinder os midt i en sådan. Nogle mener jo, andre nej. Tvivlen råder. Ingen kan dog være i tvivl om, at der i 1500-tallet i Europa rasede en religionskrig af dimensioner så grufulde, at det også i dag gør ondt at læse om. Og læse kan man om miseren i den 704 sider store roman med titlen 'Q - Carafas øje', som ifølge bagklappen skal være skrevet af fire unge studerende fra Bologna under pseudonymet Luther Blissett. Det kan være rigtigt, og det kan være forkert, men noget tyder på, at der er tale om et kollektiv, for teksten er uden personlige stiltræk. Det er en tekst, som fortæller om en tid, hvor blodet flød, børnene skreg, og grusomhederne var uden ende, og de blev alle sammen udført i Vorherres gode navn. Men det hele virker sært upersonligt, selv om historien fortælles af to jegpersoner.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























