0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En hundjævels bekendelser

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Enten er det en trend eller også er det et tilfælde. Under alle omstændigheder er det påfaldende - tidens sværmeri for den kvindelige pæderast.

Bo Widerbergs film 'Lærerinden', Morti Vizkis prisbelønnede og i sandhed æggende radiospil 'Australia', Elisabeth G. Nielsens konstruerede gyser 'Isdronningen' om karrierekvinden Hanne, der går på barnerov i vennekredsen og nu svenske Unni Drougges erotisk-moralske fabel 'Hella Hells bekendelser' om en midaldrende tøjte med nøjagtig samme last - 'joy boys' i den bedårende, men ikke upåvirkelige alfealder.

Mens både Widerberg og Vizki planter en sødmefuld tvivl om den kvindelige forførers utvetydige grumhed, sparer de kvindelige romanforfattere ikke deres forbryderiske hundyr. Både danske Hanne og svenske Hella med efternavnet Helvede er kølige karrierekvinder, der udnytter hullerne i opdragelsen af nutidens teenagere.

De to romaner ser i øvrigt ud til at være skåret efter stort set samme filmiske snitmønster: purken på bagsædet af blærebilen og så af sted ud i det blå, indtil skæbnen trækker ublidt i håndbremsen. Foreligger der monstro en autentisk tragedie?


Hvad angår de moralske anfægtelser, slipper bestsellerforfatteren Unni Drougge absolut heldigst fra forehavendet. Fordi hun kaster sig ud i en gennemgribende ond, men også vittig karikatur af det herskende (svenske) egoistvælde, hvor behovet for at realisere sig selv og ikke mindst sin seksuelle identitet kommer langt før eksempelvis behovet for at beskytte sit afkom.

Tonen er nådesløs som en slags Søs & Kirsten i Kongeriget Sverige, hvor det nordiske frisind vendes uklædeligt på vrangen. For nok er den 43-årige fristerinde Hella en udspekuleret heks, men hendes bekendtskabskreds af alkoholiserede, kønsopererede, kokainsniffende og halvhysteriske storbymennesker ikke en tøddel bedre.

Når den unge attråede Jocke forsøger at komme i kontakt med sin egen kødelige lesbiske mor med hængepatter og en kronisk kæp i øret, råber kællingen bare »pik« efter knægten. Ikke sært at Hella Hell tror hun redder ynglingen ved at fjerne ham fra soen og pakke ham ind i designertøj og gyldne løfter.

Mens Hella fortæller os sin aparte kærlighedshistorie, er hun dog forsvarligt buret inde i det svenske statsfængsel!


Unni Drougge giver os et umanerligt åbenhjertigt kig ind i en kvindelig pæderasts inderste - ja læseren bliver gavmildt inviteret helt ned i de fugtige silketrusser - men tragedien giver samtidig frit udsyn til et slumrende moderhjerte.

Og det er her, fortællingen efter nogle trættende gentagelsesmanøvrer igen bliver underholdende. Som et portræt af en forvirret forsørger, en kvinde der har så store problemer med sin egen alder, sin egen teenagedatter, sin fortid og alt andet end rynkefri fremtid, at de små glimt af omsorg kommer bag på alle og ikke mindst Hella Hell selv.

Men også en hundjævel har åbenbart sunde instinkter. Selv i helvede er der noget, der hedder yngelpleje.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce