Sult i Snave

Lyt til artiklen

Ingen kan skrive om psykisk nedtur som Jens Peder Larsen. Den pæne mand! Familiefar til seks børn og fynbo. Han har skrevet den uafrystelige far søn-bog 'Brønden'. Blandt andet. Den nyeste hedder 'Under regnbuen'. Mathias er 17 år og i lodret fald mod bunden. I korte, præcise glimt tegnes omridset af en småaggressiv og overbegavet taber helt uden realitetssans. Mathias skriver digte i det uhumske kælderværelse hos fru Nielsen, og så hænger han ellers ud på mødestedet 'Regnbuen'. Beskrivelsen af dette kommunale tilbud er ikke uden skarphed. Der skal ikke meget til, før Mathias bakker ud eller går i baglås. Romanen 'Under regnbuen' følger ham et formålsløst halvt år pendlende mellem sagsbehandleren, mødestedet, havnen og kælderen. Bumsen Arthur er han bange for. Pigen Mona kommer også på 'Regnbuen', men hende er han for hård ved. Det er næsten pinagtigt at kende drengens følelser og tanker. Den endeløse sult efter andet end hindbærroulader. Han bliver hjulpet skidt af Mor Danmark. Det er næsten en lettelse, da Mathias handler til sidst. Han entrer en containetruck på vej til Esbjerg. Puha! Man har ikke lyst til at vide, hvad som videre hændte ...

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her