Når en kærlighedsroman hedder 'Intermezzo', aner man jo nok, hvad der er tale om. Det kortvarige mellemspil. Sidespringet i det fasttømrede ægteskab, der kan bruges til at tømre det endnu fastere sammen. For Birgit Poupliers roman insisterer samtidig på at være en roman om uendelig ægteskabelig kærlighed, og hertil kan man blot konstatere, at hendes hovedperson Krista sandelig bliver belønnet i både pose og sæk. Det gør det ikke lettere for hende, naturligvis ikke. Heller ikke for læseren, der skal leve med i al denne endless love, fremelsket af prægtige mænd og den følsomme, dejlige Krista, der er gået i sort på grund af en traumatisk dødfødsel af tvillinger. Hun føler sig skyldig over fødslen og elendig over at have været fjern og forsømmende over for de tre andre børn i alderen fra 6 til 13.
På følelsernes yderspidser
Lyt til artiklen
