Erik Eberts anden roman 'Udgang', er alt det, Charlotte Strandgaards 769 sider lange 'Uden hjem' ikke er, men måske kunne have været: inciterende, klar og skarp socialrealisme, i ordets bedste og opdaterede forstand. Teksten er rent typografisk opdelt i tre spor: et i fri indirekte tale, som lader læseren efter tur følge med de implicerede, en kursiveret række optegnelser fra en dagbog og endelig et lille antal udsnit af en psykiatrisk sygejournal. Ebert præsenterer os på denne måde for den lille forhutlede familie Grændsen, med mor Oda som det fortabte overhoved, og de tre søskende Erwin, Kaj og Mona. Erwin er falleret postbud, Kaj er indlagt på den lukkede, og Mona er efter alt at dømme porno-skuespiller. Miljøet er placeret et sted mellem værtshuset, den psykiatriske afdeling og Istedgade.
Uden udgang
Lyt til artiklen
