I efterskriftet til 'Den fjerde hånd' skriver John Irving: »Alle de romaner, jeg har skrevet, begynder med et 'hvad nu hvis ...'«. I det aktuelle tilfælde lyder det således: Hvad nu hvis enken efter donoren i en håndtransplantation forlanger at få besøgsret til hånden? Som udgangspunkt for en roman er det, som Irving selv indrømmer, temmelig langt ude, men bestemt ikke ueffent. Det åbner mulighed for at iscenesætte en mængde interessante etisk-filosofiske problemstillinger, for at diskutere liv og død og identitet og for at iværksætte alskens makabre og barokke løjer. Irving har valgt at satse temmelig ensidigt på løjerne og snyder dermed læserne for det fulde potentielle udbytte af sit originale hvad-nu-hvis. Det er lidt skuffende, men stadig ganske underholdende.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























