0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Du er, hvad du tjener

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kig på din kontooversigt, og du ser et spejlbillede af dig selv. Voldsomme udsving - et tab eller en manglende indtægt - og billedet vil ændre sig radikalt.

De fleste vil nok mene, at det er rammerne for jegets udfoldelse, der er i fare, når kurstabet er en realitet, eller lønnen udebliver.

Men den tyske forfatter (og jurist) Georg M. Oswald (f. 1963) bedriver samfundssatire og materialismekritik, der er til at tage og føle på.

I den hastige og moderat underholdende roman 'Det eneste der tæller' - hans første oversat til dansk - er penge det stof, mennesket er gjort af.

I hvert fald i tilfældet Thomas Schwarz. En 35-årig succesdreng med fast arbejde i banken, en kone i privaten samt en praktisk kynisme, der gør ham til et godt kort i Afdelingen for Afvikling og Realisation.

Thomas Schwarz 'afvikler' håbløse kunder, sender dem lige lukt ud over afgrunden uden at føle ret meget andet end ærgerrighed efter selv at tjene på miseren.

Indtil han en dag får igen med næsten samme mønt: fyring på grågumset papir. Hilfe!



'Det eneste der tæller' falder i to dele, 'Inde' og 'Ude'. Vi følger Thomas Schwarz' dobbelte nedtur (konen, der i øvrigt selv er blevet fyret, skrider nemlig samtidig) eller det, der burde være en nedtur.

For som Schwarz selv reflekterer: »En uudsigelig sorg gør mig sløv. Uudsigelig er den fordi jeg ikke ved hvorfor jeg sørger. Over mit ægteskab? Over mit job? Over min sjælefred?«.

Schwarz er på dette tidspunkt godt fedtet ind i den kriminelle underverden, hvor pengene cirkulerer efter stort set samme rå principper. Er der overhovedet forskel på at være inde eller ude, handle med hvide eller sorte penge?

Schwarz har svært ved at skelne. Fordi han ikke er meget andet end et hylster uden rygrad og værdier, et omvandrende jakkesæt. Med en identitetsforstyrrelse på størrelse med Deutsche Bank.



Det samfund, der producerer typer som Thomas Schwarz, er meget lig det samfund, der producerede Patrick Bateman, Bret Easton Ellis' 10 år gamle yuppie-galning fra 'American Psycho'.

På den måde er Oswald ikke ude i nogen epokegørende nye ærinder. Ej heller stilistisk, endskønt fortællerens direkte henvendelse til læseren skaber visse forfriskende sprækker i den distanceglatte overflade.

Hvis der er et 'du', er der måske også håb om et 'jeg'?

'Det eneste der tæller' henvender sig til den læser, der er interesseret i at få en specifik tysk udlægning af konsumsamfundets aktuelle indholdskrise. For det er, hvad vi får. Med tysk effektivitet.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce