Børns forbrydelser skræmmer os. Måske kan vi til nød forstå et voksent menneskes motiver. Men børn, der begår mord? Den egentlige gerning er gemt bag et slør af fordomme og hvirvlende tanker, vi nægter at tænke til ende. Et barns drab er et sort hul, en afgrund. Et mørke, vi ikke har spor lyst til at begive os ind i. Men det er lige nøjagtig den rejse, Pat Barker begiver sig ud på i sin nye roman. Hun vil ind i det inderste sorte hul, røre ved rædslens ansigt. Og det gør hun så, griber fat om selve rædslen på en rolig, sikker måde, samtidig med at hun skaber de niveauer af kontrolleret kvalme, som læseren både frygter og håber på. Pat Barker ved, at mennesker både er farlige - og sårbare. Og at det tit er tilfældigheder, der gør, om vi havner på den ene eller den anden side af grænsen.
Et barns forbrydelse
Lyt til artiklen
