Sidste nyt fra hitfabrikken

Lyt til artiklen

Engelske Robert Goddard er en af de forfattere, der, ligesom det kan ske for komponister i popmusikkens verden, har fundet sig en sikker hitopskrift. Et drys romantik, et stænk fortidslængsel, mænd og (yppige) kvinder, der bærer på en hemmelig viden, en udviklet sans for detaljer og en sympatisk, men ikke altid særlig kløgtig mandlig hovedperson, der uforvarende havner i de mest utrolige situationer, som det efter mange trængsler altid lykkes ham at komme ud af. Goddard, der er uddannet historiker, har en sjælden evne til at udtænke spændende og stemningsmættede, men ret enkle plots, om svig og begær og magtsyge af enhver art, som læseren vel at mærke først får løsningen på, når indholdet af fortællingens 117. kinesiske æske åbenbares på allersidste side. Det gælder også 'Den grønne bog', der er Goddards tiende roman i løbet af lige så mange år. Denne gang er det kampen om 1700-tallets engelske trone og skandalen om det krakkede Sydhavskompagni, en datidens dotcomboble, der truer med at trække Englands mest magtfulde mænd med sig ned, der udgør fortællingens ramme. Hovedperson er den stakkels korttegner William Spandrel, der ganske uforvarende kastes ind i de stærkt livsfarlige begivenheder, fordi børsspekulanten sir Theodore Jansson, en af mændene bag Sydhavskompagniets krak, beordrer ham at bringe kompagniets hemmelige regnskabsbog, selveste den grønne bog, i sikkerhed i Amsterdam.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her