Carlos Fuentes' seneste roman, 'Årene med Laura Díaz, er kolossal, indviklet og myldrende som de mexicanske murmalerier, der er et af dens ledemotiver. Men den er også en klassisk epokeroman, hvor en kultur og en tidsalder spejles i en slægt - Fuentes markerer selv traditionen med den underfundige lille metafiktion, at en forfader til hans hovedperson har gjort forretninger med »den gamle Johann Buddenbrook«, patriarken i Thomas Manns slægtssaga. Laura Díaz, kvinden hvis liv er den røde tråd gennem den slyngede tidshistorie, er født lige før det forrige århundredskifte og dør i 1972. Bogens sidste kapitel bærer dateringen 2000 (et år efter at originaludgaven udkom!), og handlingen omfatter altså hele den brogede proces, som Mexicos udvikling i det tyvende århundrede udgør. Laura tilhører det bedre provinsborgerskab, men gifter sig med en fagforeningsmand, som den mexicanske revolution løfter op fra ingenting til samfundsstøtte. Hun får to sønner, den sarte kunstner Santiago og den robuste og ryggesløse forretningsmand Dantón, hun får elskere og interessante venner, deriblandt Frida Kahlo og Diego Rivera, og i en sen alder bliver hun selv berømt som fotograf.
Buddenbrooks og en afhugget hånd
Lyt til artiklen
