Hun ødsler ikke med ordene. Lidt men godt og så en hel masse hvidt omkring, der fryser teksten fast i ophøjet kulde. Det ligner et sofistikeret trick fra poesiens verden, men ordknapheden virker i Marina Cecilie Ronés novellelignende sag, 'Terkels testamente'. I hvert fald de første mange sider. Hovedpersonen er omgivet af tomrummets blanke neutralitet, hans liv ligger i dvale, sover som en arm eller et ben, der ikke er blevet rørt længe. Et signal fra kroppens indre og han bliver nødt til at vågne. Terkel får synkebesvær. Terkel er en helt almindelig koncerndirektør med en kone i dobbeltsengen og en højrehånd på kontoret. Samt en hund og en datter i periferien, viser det sig. Alt er ualmindeligt almindeligt, hvis ikke det lige var for denne her klump i halsen af størrelse som en ært. Siden som en ferskensten.
Klumpen i halsen
Lyt til artiklen
