Se for det indre øje en kvindelig samurai i en hemmelig japansk have under Shogun-regimet. Hun sender en pil fra sin bue, og den borer sig gennem struben på dén, hun ville ramme - men det selv samme missil lander desuden i flere omgange nogle århundreder senere, først som en rumfærges nødlanding på Påskeøen og derpå som projektilet fra en BZers armbrøst, der borer sig gennem halsen på sit offer på en tagterrasse i Nansensgade i det indre København. Er der nogen anden nulevende dansk forfatter end Ib Michael, der kan udføre dette fortælletekniske stunt - og slippe godt fra det? Når hán kan det, og mere end godt, kan det ikke bare forklares med den fødte fortæller-Aladdins charme, selvtillid og hårpragt og ikke skildres dækkende blot som ferm dansk aftapning af latinamerikansk syresaft og realismemagi. Skal tryllestøvet virke, kræver det også en Noureddins slid, den kombinerede omhu med detaljen og helheden, med den enkelte byggesten og de kæmpemæssige fortællebuers spænd, som senest gjorde 'Prins' fra 1997 til en milepæl i den danske romans historie.
Når kloden kæntrer
Lyt til artiklen
