0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Når kloden kæntrer

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Se for det indre øje en kvindelig samurai i en hemmelig japansk have under Shogun-regimet.

Hun sender en pil fra sin bue, og den borer sig gennem struben på dén, hun ville ramme - men det selv samme missil lander desuden i flere omgange nogle århundreder senere, først som en rumfærges nødlanding på Påskeøen og derpå som projektilet fra en BZers armbrøst, der borer sig gennem halsen på sit offer på en tagterrasse i Nansensgade i det indre København.

Er der nogen anden nulevende dansk forfatter end Ib Michael, der kan udføre dette fortælletekniske stunt - og slippe godt fra det?

Når hán kan det, og mere end godt, kan det ikke bare forklares med den fødte fortæller-Aladdins charme, selvtillid og hårpragt og ikke skildres dækkende blot som ferm dansk aftapning af latinamerikansk syresaft og realismemagi.

Skal tryllestøvet virke, kræver det også en Noureddins slid, den kombinerede omhu med detaljen og helheden, med den enkelte byggesten og de kæmpemæssige fortællebuers spænd, som senest gjorde 'Prins' fra 1997 til en milepæl i den danske romans historie.


Ligesom dén bl.a. drejede sig om identiteten mellem netop mørkets fyrste og lysets prins, afsøger dagens roman spændet mellem to grundtilstande:

Den kropsligt organiske kreativitet over for den intellektuelt af- og målrettede stræben efter at trodse naturlovene og skabe det umulige.

Trekanten er et grundmønster for denne ny roman: Dens handlinger udspiller sig i tre planer, 0, Zone 1 og Zone 2. Og i hvert plan drejer det sig om en menneskelig trekant, en kvinde mellem to mænd, der både er ens og modsatte.

På 0-planet har en japansk Shogun en tvillingbror, der er gemt af vejen i en hemmelig have, hvor han beskyttes af en kvindelig samurai; men kan hun kende forskel på ham og Shogunen? Altså den kejser, hvis atlas viser vej til den hemmelige have og de usynlige byer, jfr. titel og motto.

Dén japanske legende fortælles af en gammel dansk kvinde, organist og dertil enke efter en velstående konsul Winther samt mor til deres tvillinger Toke og Kim.

Kim er far til syvårige Lasse og gift med Nina, der dog også drages mod gen- og modparten Toke. De unges ménage a trois udspiller sig i Zone 2, et Danmark et lille stykke ude i fremtiden set fra år 2001.

NovoNordisk er globaliseret til NovoJordisk, og IT-teknologien er nået så vidt, at f.eks. askebægrene i privatbanens kupeer er erstattet med skærme, hvor man kan læse og høre Blichers 'Hosekræmmeren', mens Grisen kører fra Hundested til Hillerød!

Men klodens forurening har også fået vandene til at stige og giften til at true fra hvert et kunststofs umærkelige uddunstninger.



Zone 1 er yderligere nogle måneder fremme i tiden, efter trekantdramaets uundgåelige katastrofe. Her rejser Toke kloden rundt, jagtet af en lejemorder, som han selv har bestilt, men betalt i bror Kims navn.

De tre planer er således kun til at begynde med adskilte og krydser til syvogtyvende og sidst hinanden i et stort X.

Toke har unægtelig 'fortjent' den dødsstraf, han prøver at fælde over sig selv, men det er synd at fortælle nærmere om hvorfor og hvordan.

Men han har også fortjent at slippe fra lejemorderen både under koralrevsdykket ved Kokosøen og i tornadoen på åbent hav ud for Påskeøen.

Toke følger Ib Michaels egen rejserute med Nordkaperens seneste tv-rapporterede togt.

Ligesom sommerhuset, hvor Kim, Nina og lille Lasse bor og får skæbnesvangert besøg af Toke, lader til ikke at ligge langt fra det hus i Kikhavn, hvor forfatteren og hans 'Rosa Mundi' gror/bor, ifølge sidste års store undergangs- og genfødsels-digtsuite af samme navn.



Også sprogligt er der langt fra den japanske haves fiskehejrer til næsten- nutidens dykker-, rumfarts- og tilintetgørelsesteknologier.

Men når hele Tokes jordomrejse ikke alene, i fortsættelse af ungdommens første store roman, 'Rejsen tilbage', bliver en digterisk omskrivning af en rejsedagbog - eller »en slags Peter Pan med turbo på, ønskeø og hele lortet«, som Toke selv tænker - så skyldes det jo det møjsommelige arbejde på fortællingens to andre planer:

Toke bliver voksen og vælger returbilletten til ansvaret derhjemme, og vi tror på det også fordi det passer med det japanske skæbnesagn, vi har fået endevendt på 0-planet.

Ib Michael har forenet tråden fra rejseromanerne til og med 'Kilroy, Kilroy' med privaterindringernes stof fra 'Vanillepigen' og fremad og spundet endnu en ende om tidernes spejling af hinanden i klodens stadige dans på kanten af selvdestruktion, det globale sidestykke til broder- og kærlighedssvigtets sviende ubærlighed.

Blichers vestjyske elegi om Cecil og Esben er ikke jo tilfældigt nævnt, for grundtonen i hele denne sammenpodning af rejseroman og skæbnefortælling er tragediens, personligt og globalt.

Alligevel er denne jævndøgnsskildring af en klodes kæntring omsluttet af et gnistrende sprogligt energifelt af trodsig livsappetit, som giver dækning for slutningens spinkle fremtidshåb - dér hvor alt håb var ude.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu