0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Morsom studentermarxisme

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vinklen er lysende. Man sætter sig glad til rette i læsestolen, det kan ikke gå galt.

Den realistiske romanforfatters evige problem er at få puttet den nødvendige forhistorie ind i læseren via romanpersoner, der ærlig talt ville virke kunstige, hvis de gik og fortalte hinanden, hvad de ved: Du, der jo er min hustru, siger sådan og sådan ... Men ikke sådan her hos Jersild. Hør bare.

Den 20-årige Alex vender hjem fra en rygsækrejse i Asien til nyheden om, at hans adoptivmor for flere måneder siden er død af en sprængt blodåre i hjernen.

Via breve, fotoer og slægtninge, hun har vendt ryggen til for mange år siden, stykker knægten langsomt sin mors historie sammen.

Den begyndte med et 16-årigt pigebarn, der stak af hjemmefra for at slutte sig til et marxistisk kollektiv i Göteborg, ledet af en karismatisk sociolog (fra Norge, selvfølgelig).

Unge, uvidende Alex opsøger dem en for en og lærer deres fortid at kende gennem nutiden. Alex, der ikke aner, hvad Kommunistisk Forbund, Leninister-Marxister var for noget, endsige den mere revolutionære udbrydergruppe KFLM(r), som den norske guru dog betragtede som højreafvigere, hvorfor han og hans göteborgske kollektiv brød ud fra udbryderne og stiftede ABF, der lyder som et oplysningsforbund, men faktisk skal stå for Arbejdernes Befrielses Front.


Jersilds portræt af det revolutionære cirkus er skildret med mild satire gennem ynglingens øjne, hvis undren ikke bliver mindre af, at han får historien fortalt af sin afdøde adoptivmors kammerater, der nu som veltilpassede borgere synger deres sentimentale sang om 'Studentens lyckliga da'r'.

Bedst er det gået den norske guru, der godt nok blev dømt for et revolutionært røveriforsøg, men som brugte tiden i fængslet til at skrive en sociologisk disputats om fangelivet, så han er endt som professor (i Norge, selvfølgelig).

Det er svensk studentermarxisme skildret, så den »bortset fra det seksuelle og drikkevanerne« ikke er til at skelne fra svensk frikirkelighed. Det er meget, meget morsomt.

Undervejs i sin research opdager Alex, at afdøde ikke har adopteret ham, men faktisk er hans ægte, biologiske mor. Hvad kan dog have fået en kvinde til at stikke sådan en plade, som at hun skulle have adopteret sin egen søn?

Vi følger hendes spor videre ind i en sær afkrog af kvindebevægelsen, der begynder med en art kysk callgirl-virksomhed, der yder social facade for højtstående bøsser, og ender et sted, man ikke kan røbe uden at tage spændingen af slutningen.


Da den oprinder, er det spændende gået af samfundssatiren til fordel for et fortænkt plot. Og gevinsten ved den originale vinkel har Jersild allerede inden da sat over styr ved at overdosere med ukendte personer, som læseren og Alex i fællesskab lærer at kende på samme, efterhånden monotone måde.

P.C. Jersilds bedste satiriske bøger har alle udmærket sig ved en enestående vinkel: for tredive år siden en grisejagt som billede på et samfund, for tyve år siden en sjæl som eneste rest af et dissekeret væsen i det moderne hospitalsvæsen, for ti år siden Niels Holgersens omvendte rejse.

Hans svaghed har været tilbøjeligheden til at fastholde vinklen ud i det monotone. Den svaghed er til sidst ved at tage livet af 'Lysets dronning'. Men så længe ideen er frisk, er satiren det også. Oversættelsen er god hele vejen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu