Hånd i hånd

Lyt til artiklen

Hvad nyt kan der fortælles om det gode og det onde? Spørg bare Louis Jensen! Det er hans livs livtag. Især hvis man omformulerer spørgsmålet til at være: Hvorfor er der ondskab i verden? Louis Jensens nye bog for børn hedder 'Den frygtelige hånd'. Den handler - kort fortalt - om drengen Arthur og hans færd gennem Danmark og Europa for at finde moderen, der er bortført af Ond-Hånd, som en dag sad og glanede nede i brønden. Arthur ved godt, at et sted i Sydtyskland sidder God-Hånd inde i et bjerg og sover. Dér ender han også. I det hele taget har Louis Jensen et godt tag på at skrive om tyskere. Men først skal Arthur møde de mest bemærkelsesværdige mennesker - og de mest ordinære. Et godt stykke af vejen danner Arthur trio med Barbie og Ken. Men han møder også hr. Hart, der kan skæres i skiver som en rullepølse. Over stok og sten går det i Europa. Ond-Hånd var ikke i Portugal, men syd for grænsen bor fætter Flensborger-Hånd. Han er heller ikke rar. Som i eventyret klarer drengen sig med enkle remedier i en blå plastic-toilet-taske. Et knurhår, modellervoks og et enkelt æg. Han møder sanglærken Anita. De kysser hinanden. Og Arthur møder Gud. Han ser ham i indrammede bokse i teksten - i vandets glimten eller i klippens knejsen. Til sidst møder han ham selv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her