Den dag, talebanerne erobrede Kabul, skulle Parvana have matematik-prøve. Den blev aflyst, og det var hun glad for. Nu er hun ikke så glad mere. Og skolen er også blevet lukket. Forklædt som dreng forsøger den 11-årige pige at holde familien oppe. Hun/han kan læse og skrive. Deborah Ellis er repræsentant for den hårdnakkede tradition inden for børnebøger, hvor man tager et aktuelt emne og garnerer det med børn. Det sker hele tiden. Og hun hører bestemt til de bedre af slagsen. Men så en gang hvert 25. år hænder det, at emnet er så brandvarmt, at al smålig snak må forstumme. 'Den usynlige pige' er simpelthen Bogen, hvis børn vil vide mere om det, de ser i fjernsynet. Nænsomt og stilfærdigt fortæller Debrah Ellis om den by, der er som et landskab på Månen. I huler og skabe kryber kvinderne sammen. Hver fredag hugges der hænder af på stadion. Folk overlever som dyr, mens de venter på bedre tider. Parvana tjener mange penge ved at grave knogler op på kirkegården. Parvana har en veninde i samme situation - forklædt som dreng. På side 146 diskuterer de, hvad der skal gøres: »Måske skulle de bare smide en stor bombe over landet og så begynde helt forfra«, siger veninden. Men Parvana er ikke enig: »Det har de jo prøvet. Det gjorde kun det hele værre«.
Kabul på Månen
Lyt til artiklen
