Af den mængde digtning der udkommer i en given tid, er det kun en meget lille del, som senere bliver husket. Det meste bliver hurtigt slemmet væk, og det, der måske bliver gemt i den kollektive erindring, kan være svært at begribe. Ordene er nogle andre, valørerne lige så, og referencerne til begivenhederne er ofte forsvundet. Når vi går så langt tilbage som til 1500- og 1600-tallet, bliver det af mange grunde vanskeligt at få noget ud af tidens digtning, men det kan dog svare sig at gøre et forsøg. For der ligger både oplevelser, gru og skønhed begravet i de gamle tekster. Vi kan begynde med et besøg på hospitalet i Odense: »Her ligger een som sig i Sengen aldrig vender om hand ei løftes af en andens hielpsom Hænder om Huuset gik i Brand, saa maa hand brænde med saa har den lange værk gigtsmerter ham bundet til sit Stæd... Her hyler een, der er saa fuld af Saar og Bylder som Job og Lazarus og sine Sprecker fylde Af det hand nærmest har, med blæstet spyttet af sin Mund Og klapper skælver for en Slik ved tvungen af een Hund«.
Sjæleryk
Lyt til artiklen
