Fanatisme i Chicago

Lyt til artiklen

Detektivromaner med kvindelige hovedpersoner er nu så gode sællerter, at Sara Paretskys nyeste roman, den tiende om V.I. Warshawski, udkommer i dansk oversættelse, knap en måned efter originalen kom i USA. Warshawski har sine fans blandt læsere, som synes om en heltinde, der med mere dødsforagt end sund fornuft kaster sig ud i kampen mod kriminalitet og korruption. V.I er måske ikke altid et forbillede med hensyn til tankevirksomhed, men hun er i alle tilfælde ingen tøsedreng. Efter i årevis at være blevet fyldt med kvinder i offerrollen på film og i krimier får kvindelige læsere med hang til spænding omsider noget, der er værd at læse. Sara Paretsky har skabt en detektiv, der er sprængfyldt med social indignation og harme. Det er godt. Forfatteren har også et vågent blik for samfundets brudlinjer, og uden at være noget, stor stilist kan hun beskrive en persons karakteristika i få, velvalgte ord, så man ser et menneske og en funktion for sig. Men i 'Intet glemt' (originaltitel 'Total Recall', som kun har titlen til fælles med en Arnold Schwrzenegger-film) gaber hun over lovlig meget. Temaet er fanatisme og korruption. To grupper, en jødisk og en sort, vil begge have erstatning af et forsikringsselskab. Jøderne, fordi de mener, de har penge til gode for livsforsikringer fra slægtninge, døde i tyske koncentrationslejre. Afro-amerikanerne, fordi de vil have kompensation fra tidligere slaveejere, der var forsikrede i selskabet. Ind i dette blandes lokalpolitik, samt de obligatoriske mord.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her