0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et besøg fra fortiden

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sidste år udkom en lille, bemærkelsesværdig roman, 'Lysene brænder ned', på dansk. Forfatteren var eksilungareren Sándor Márai, død i en høj alder i 1989, og bogen havde næsten 60 år på bagen. Nu følges denne genopdagelse op med endnu en Márai-roman på dansk, 'Eszters arv' fra 1938.

Eszter er en midaldrende kvinde, der lever nøjsomt og ubemærket sammen med en kvindelig slægtning i sit arvede hus i en provinsby. Det store knæk på hendes skæbnebane har været hendes ungdomskærlighed til den charmerende og flagrende Lajos, der svigtede hende og i stedet giftede sig med hendes søster.

Søsteren døde, Eszter opdrog en kort tid hendes to børn, men brød så med familien - og bogen begynder med, at Lajos melder sin ankomst igen, efter mange år. Eszters forvirring og forventning og blandede følelser ved gensynet hvirvler hele forhistorien op igen.


Portrættet af Lajos er skræmmende: en besnærende psykopat, principløs og egoistisk og med en besynderlig evne til at få andre til at følge viljeløst med ind i de mest urimelige arrangementer.

Man forstår godt Eszters lammelse, da Lajos kommer for at 'udplyndre' hende for sidste gang, som der står på allerførste side.

Márai trækker med stor og kyndig sikkerhed begge de psykologiske profiler op, selv om synsvinklen hele tiden er Eszters. Og bifigurerne kaster de sidelys på historien, som de skal.

Det er stadig fascinerende at træde ind i Márais' borgerlige, mellemeuropæiske univers fra en tid, før opdelingen i Øst og Vest overhovedet havde fundet sted, og 'Eszters arv' bestyrker fornemmelsen af, at her er et glemt forfatterskab med rette blevet trukket frem af glemslen.

Peter Eszterhás har i sin oversættelse antydet en vis patina med ord som 'fader', 'moder', 'automobil', og det klæder den stramme fortælling, der ellers ikke rutter med beskrivende adjektiver eller tidssignaler. Men fortidsstemningen er der.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu