0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hold-kæft-bolche

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Verdens heldigste pige kalder en skotsk teenage pige sig selv, selvom hun set under en nøgtern synsvinkel ikke har synderlig grund til at føle sig sådan.

Den kvikke Kate Carr er en stor manipulator, hun ved til fulde, hvordan hun kan spille de andre piger i klassen ud mod hinanden. Hun formår at herske og dele, og hun er ganske klar over sine virkemidler.

Hun ved også, at hendes kammerater misunder hende hendes far, en karismatisk frikirkepræst - vi er i Skotland, hvor der er mange af den slags - og han kan omvende syndere i massevis. Hans blik kan blive nærmest lysende, får man at vide.

Synsvinklen i bogen er Kate Carrs, det er hende, der fortæller, hende der tolker, og hende, der tolker forkert.

En ny pige i klassen river Kates mønster op, hun kan ikke længere styre, hvad der sker, og den ildevarslende stemning, der har ligget over fortællingen fra begyndelsen, vokser sig stor og bliver meget håndgribelig.


Det er lykkedes forfatteren Penelope Evans at opretholde uhyggestemningen næsten hele bogen igennem, og selv om læseren på et tidspunkt får færten af, hvad der er hemmeligheden i Kates og hendes fars liv, så hænger man på med næsten bankende hjerte, for der er uhygge smurt op og ned ad væggene i den skumle præstebolig.

Bogens kup er dens stædige holden fast ved Kate som fortæller-jeg'et, og Penelope Evans snyder ikke, vi er virkelig inde i hendes univers. De andre personer, skolekammerater som voksne, ses kun ude fra.

Den dag, efterårsforkølelsen slår ned, og man må holde sig på sin sofa med hyldesaft og en stak papirlommetørklæder så kan 'Verdens heldigste pige' være lige så opmuntrende og vederkvægende som et stort, stærkt 'hold-kæft-bolche'.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce