En vinternat i det Herrens år 1978 bliver en farvet kvinde mishandlet til døde i en gade i byen Richmond tæt ved London. En yngre kvinde og skolelærer og på tærsklen til skilsmisse med sin mand, er vidne til hele sagen, som hurtigt bliver dysset ned som en fordrukken kattedames hændelige uheld på en trafikeret vej. Men vor unge renhjertede heltinde vil til bunds i hvad der skete af terror på denne sidevej i middelklassens selvtilfredse England og det får hun ikke lov til af hverken politi eller andre. Til gengæld finder hun atter sammen med sin mand og drager udenlands for at fortsætte livet og gøre karriere. Men intet er som før mordet. Tyve år efter vender hun tilbage med mand og sønner for at afsløre de nærmere og endelige omstændigheder vedrørende hin skæbnesvangre mordnat. Og 'Slangens mønster' er hendes egen beretning, kære læser, om en frustreret, såret, misforstået, sammenbidt og mishandlet kvindes kamp for retfærdighed!
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























