Moderne udkantsskildringer har det med at ligne hinanden i bestræbelsen på at få alt det møg frem og alle de dramaer, der ligger under den ubevægelige hverdagsoverflade. Men denne gang er romanen norsk og ikke amerikansk - det giver et anderledes sceneri, og forfatteren Jonny Halberg har sin egen tone og en stor fortælleglæde. Hans to fortællere er en politimand med hjertet på rette sted, som lider af en stor, delvis selvforskyldt ensomhed, han ikke kan slippe ud af, og en 30-årig rod, der driver familiegården efter faderens død. Og i øvrigt laver rav i den og smadrer ting, når det kommer over ham. Men også han har hjertet på rette sted, hvilket demonstreres af hans måde at håndtere sin stumme lillebror på. Politimanden Stein Ove er en slags værge for roden, Robert, der mistede sin far tolv år tidligere. Begge grunder over, om det var storebroderen Hugo, der slog faderen ihjel. Og faderen, havde han i sin tid sin gang hos naboen som konens elsker? Og lillesøsteren Nina, hvorfor er hun så seksuelt indladende over for Robert? Er det Hugo, der har lært hende, at man godt kan gå i seng med sin egen bror? Selv ligger Robert i med politimandens ekskone, som blev smidt ud, da Stein Ove opdagede hendes årelange forhold til en god ven. Der er mere af samme slags - utroskab, mord, incest, svigt. Helt almindelige måder at tage vare på hinanden på er sat til side på denne norske halvø, hvor ordløsheden hersker, og hvor man ruger over gammelt nag eller udagerer dem håndfast.
Hvorfor ødelægger vi det for os selv?
Lyt til artiklen
