De var blandt de folk, der var med til at skabe riget og vores nuværende velfærd. De gjorde det i slid, i druk og med vold. Der var intet heroisk ved dem, bortset fra at de holdt ud gennem et hårdt liv. Vi har mødt dem før. For John Nehms 'En for alle' er fortsættelsen af 'Dagen og vejen', der udkom sidste år. Den fortalte om nogle mennesker i et lille sogn i Nordsjælland for 80 år siden. Der var bønder, vejarbejdere, tjenestepiger, en telefondame med tavshedspligt, og som holdt alle underrettet, en heks, et spøgelse, en klog læge. Storbonden Mads blev efterhånden bogens hovedperson, en skrækkelig, magtsyg mand, men med noget godt i sig, som gjorde ham menneskelig. Det gik galt for ham, hvad der resulterede i dansk litteraturs længste kæfert. Mads overlevede, ubegribeligt nok, og i 'En for alle' er han atter den dominerende person. I starten er han kuet og modløs, men så finder han i sin kælder et skelet, et spøgelse og værdipapirer, der har tilhørt hans far. Den forgældede Mads er med ét slag blevet en rig mand. Og en mand med støre planer. Han køber jord op og bestiller en båd, alt til glæde for rige københavnere, der skal på ferie. Han inviterer Christine, enke efter en mand, der blev fældet af det træ, han skulle fælde, til at bo hos ham med sine børn. Det lyder smukt, men sandheden er, at Mads er enormt liderlig med hende. Hun holder på sin dyd, foreløbig.
De skabte riget
Lyt til artiklen
