Jan Stages erfarne efterretningsmand, Arne Sehested, er sendt på pension. Hans kollega ovre i det russiske, KGB-oberst Anton Putin, er smidt ud i en afdanket forstad til Moskva, som oversat hedder den røde hær. Tiderne er jo ikke de samme, Murens fald betød også fald og forfald for de gamle hajer og småfisk, ulve og ræve, som engang enten svømmede i den kolde krigs kanaler eller løb ind og ud af kulden fra samme krigs ingenmandsland. Nogle er som sagt sat af med en pose penge i en afkrog, andre er overført til andet arbejde, hvilket i det nye Rusland er lig med at være en del af landets almægtige mafia. I Danmark er der den pensionerede orlogsløjtnant Johannes Borck, som stadigvæk tager sin tørn med blik og kikkert vendt mod øst, hvorfra fjendebilledet endnu skinner om end ikke så stærkt og tydeligt som før. Mens hans stab drikker sig en kæp i øret, går Borck en runde omkring bunkeren. Og den tur bliver hans bane. Hurtigt likvideres han med et hug fra fjendens håndkant, og snart er denne fjende, en håndfuld russere, på turné i Danmark.
Kapitalens kolde kys
Lyt til artiklen
