Digteren, forlagsdirektøren og kulturskribenten Ole Wivels 80- års dag 29. september bliver fejret af forlaget Lindhardt og Ringhof med en lille høflig udgivelse af sporadiske dagbogsoptegnelser fra årene 1997-2000. Hvert forår rejser Wivel til Nice og omegn medbringende bøger, der giver anledning til refleksioner af vekslende tyngde. Som et forsonende tegn på alderdommens begrænsninger fylder temperatur, mad og især drikke en del. Således går den gamle direktør og digter rundt iført baskerhue og en lille bimmelim og ser på billeder - Matisse især - og læser om Picasso i Francoise Gilots erindringer. Han synes at føle et vagt fællesskab med Gilot, følgesvend til store ånder, som han jo også selv har været. Uopgjorte regnskaber anes: »Hvor man dog er led ved dem, der vil herse med én, spille første-violin, men ikke kammermusik«. Et besøg i Paris i julen - ledsaget af et par sætninger om profan julesorg og græmmelse over egne svigt - og livet i det Skagen, der enten er for meget eller for lidt, får vi også med.
Wivel i baskerhue
Lyt til artiklen
