0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Glemte guder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Som manden bag 'Sandman' stod Neil Gaiman med sine »grafiske noveller« for et af de tegneserieprojekter, der blev beæret med betegnelsen litteratur. Så der er god logik i, at Neil Gaiman nu med sin fjerde roman 'American Gods' har skabt en roman, der er noget af det tætteste romanerne hidtil er kommet på at være tegneseriekunst uden billeder.

'American Gods' lyder umiddelbart også mere som et oplæg til en tegneserie end til en roman. Hvad blev der egentlig af alle de guder, som emigranter fra alle verdenshjørner og til alle tider har haft med til Amerika i deres kulturelle og mentale bagage?

Ifølge 'American Gods' »lever« de stadig. Dog ikke i bedste velgående. Kali, Odin og en syndflod af indianske og egyptiske guder, keltiske nisser og feer og andet godtfolk lever deres mere eller mindre evige liv fra hånden og i munden.

Som anonyme skikkelser i storbyens slum eller i små byer langt ude på landet. Godt på vej til at blive glemt og skygger af sig selv. Afhængige som de er af blot, offergaver og andre former for tilbedelse.

En nation, der som Amerika altid har voldsomt travlt med at opfinde nye materielle afguder, er et skidt land for de gamle guddomme.


Den melankolske kleppert Shadow føler sig mere død end levende, da han bliver løsladt fra fængslet. Hans elskede Laura er netop omkommet under tragiske og alt andet end stuerene omstændigheder.