I 'Forførerens dagbog' af Søren Kierkegaard er der, som nogle vil huske og andre blot erindre, indlagt nogle breve fra den forførte Cornelia. Det er udgiveren, som har indlagt dem, for Kierkegaard har sin vane tro driblet historien ind i et litterært spil af glemte papirer i skuffedarier, som findes og tolkes og tydes og udgives og så videre. Men udgiveren, altså, han skriver om brevene fra Cornelia til forføreren Johannes: »Har Cornelia end ikke været i Besiddelse af det hos hendes Johannes beundrede Omfang, man seer dog tydeligt, at hun ikke har været uden Modulation«. Det samme kunne siges om de tekster, der nu udkommer som 'Regine Olsens dagbog'. Skal man tro forlaget Hovedland og udgiveren, en vis consulting engineer ved navn Erik Søndergaard Hansen, er det en litterær verdensbegivenhed, vi sidder med. Nemlig Søren Kierkegaards kærestes dagbog fra nøjagtig den periode i 1840-1841, da deres korte, dramatiske forlovelse stod på. Politiken har i ugens løb gjort rede for de nærmere omstændigheder i den påståede udgivelseshistorie, et karakteristisk Kierkegaardsk kinesisk æskesystem med en håndskreven tekst fundet inde i en bog af udgiverens farfar, som købte bogen på auktion etc. Historien skal ikke repeteres her (den kan findes på vores webside), kun skal det siges, at heldet virkelig har været ude: Tænk, at det lige nøjagtig er optegnelserne fra hine hektiske, erotiske måneder, der er dukket op. Eller med et citat fra udgiveren (af Forførerens dagbog, altså): »saa gjør det samme Indtryk paa mig, som det maa gjøre paa en Politi-Officiant, naar han træder ind paa en Falskners Værelse, aabner hans Gjemmer og i en Skuffe finder en Mængde løse Papirer (...)«.