Kevin Crossley-Holland, 60-årig engelsk forfatter, påpegede selv i et interview her i Politiken 30. august, at han nok kan takke J.K. Rowlings 'Harry Potter'-serie, Philip Pullmans 'Det gyldne kompas'-trilogi og i sidste ende Tolkiens 'Ringenes herre' for sin egen sene succes med en trilogi om riddersønnen Arthur i den engelske middelalder. Han er med på en bølge. Og benytter delvis dens teknik, fortællingen om parallelle verdener, som vi kender den fra E.T.A. Hoffman via 'Alice' og 'Peter Pan' til Tolkien-kollegaen C.S. Lewis' Narnia-fortællinger eller Astrid Lindgrens 'Brødrene Løvehjerte'. Fortælleren, godsejersønnen og pagen Arthur, fylder tretten i år 1199, Richard Løvehjertes dødsår midt i feudaltidens brølende korstogsklimaks. Den 'riddertid' der i de følgende århundreder blev digtet så uhæmmet om fra stinkende middelaldervirkelighed til høvisk glansbilledkvad. Og som 1800-tallets senromantikere med Tennyson i spidsen igen spejlede sig kraftigt i.
Ridderskik med pagehår
Lyt til artiklen
