Den store historiske rundhorisont fra den franske revolution, fremtiden eller Anden Verdenskrigs æra er i Marge Piercys seneste roman atter skiftet ud med en mindre, mere lokal, meget nutidig og meget jødisk-amerikansk horisont. Langt det meste foregår faktisk i et tofamiliers forstadshus nær Boston. Blandt rastløse, politisk engagerede kvinder, deres katte og omstrejfende mænd. En lille 'øvre middelklasse'-kulisse omkring et ikke ganske gennemsnitligt kvindedrama. Marge Piercy jonglerer vanen tro fermt med en gavmild blanding af fødsel og død, kærlighed og svig. Nok til at bogens personer løber sur i den daglige rutine og tvinges til konfrontationer på kryds og tværs, og rigeligt til at udfordre den leverpostejsfarvede realisme. For ikke at sige true troværdigheden.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























