0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Romantikeren i skyggen

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Adolph Wilhelm Schack Staffeldt (1769-1826) vandt i sin samtid ikke det store gehør for sine digte. Det var der flere grunde til. En af dem var, at han stod i skyggen af den ti år yngre Adam Oehlenschläger, i hvis turban alle appelsiner syntes at falde.

Staffeldt havde fået digte trykt siden 1788 - sonetter, epistler, militære lejlighedsdigte og andet; de fleste var temmelig uselvstændige, men nogle af dem pegede frem mod det romantiske gennembrud, som Staffeldt vel selv syntes, han burde stå i centrum af.

I slutningen af 1795 var han taget på en længere dannelsesrejse gennem blandt andet Tyskland, Frankrig, Østrig og Italien. Undervejs havde han truffet den indflydelsesrige digter Klopstock, og stiftet bekendtskab med Schellings og Schillers tanker og hele den tyske romantik, som skulle få en varig indflydelse på hans digtning.

Den såkaldte universalromantiske tankegang er af (ny)platonisk art og går ud på, at verden er splittet i to uforsonelige riger: fænomenernes jordiske rige og ideernes åndelige rige.

Mennesket bærer i sig en tilsvarende splittelse mellem krop og sjæl og er i øvrigt faldet fra sjælens og ideernes verden til kroppens og fænomenernes verden.

Men kunstneren - geniet - har stadig en gnist af det guddommelige i sig og kan derfor ane eller fornemme det åndelige rige i eller tværs gennem den konkrete natur; Gud er til stede overalt - det er den romantiske panteisme.


Disse tanker influerede også den unge Oehlenschläger; han stødte imidlertid først på dem i 1802, da de kom til København via filosoffen Henrich Steffens. I december 1802 debuterede det unge geni så med 'Digte 1803' der kom til at stå som intet mindre end selve det romantiske gennembrud i dansk litteratur.

Det må virkelig have ærgret Staffeldt; ungdomsdigtene vidner om at han havde været undervejs med noget tilsvarende i årevis, og så løb Oehlenschläger med det hele.

Det hjalp ikke meget at Staffeldt året efter udsendte en tilsvarende samling 'Digte 1804'; selv om bogens første digt 'Indvielsen' med sin rendyrkede universalromantik siden hen blev en antologiklassiker, kunne Staffeldt ikke hverken hvad angår produktivitet eller popularitet konkurrere med digterkongen.

I 1808 fulgte - efter en række mindre udgivelser - en mindst lige så ambitiøst anlagt samling 'Nye Digte', som blandt meget andet rummede halvtreds sonetter med rejsemotiver. Bogen vandt imidlertid heller ikke nogen særlig anerkendelse, og Staffeldt resignerede.

Han koncentrerede sig om sin stilling som amtmand i Schleswig og skrev stort set den resterende del af sit forfatterskab på tysk, som var hans andet eller måske egentlig første modersmål:

Han havde tyske forældre, men voksede op i Danmark. De sene, tyske digte hører bestemt ikke til de ringeste i hans produktion, navnlig sonetterne har en fornem dysterhed over sig.


Staffeldts danske digte, især de tidlige af dem, bærer af og til præg af hans tyske baggrund; nogle af dem virker gebrækkelige, fordi de benytter tysk ordstilling og sætningsbygning, men danske gloser.

Mange af dem har i det hele taget et på én gang lidt stift og æterisk præg, som i samtidens øjne vel ikke har kunnet måle sig med Oehlenschlägers mere sprudlende sanselighed.

Læst med nutidige øjne er Staffeldt imidlertid interessant, bl.a. fordi han også havde sans for de mere dystre og dæmoniske sider af den romantiske tankegang.

Og fordi han forfatterskabet igennem vedblivende undersøger en række grundlæggende filosofiske, metafysiske og religiøse problemer - mens Oehlenschläger og andre hurtigt drejede i nationalromantisk retning.

Det er lang tid siden Staffeldts samlede digte sidst blev udgivet - og den gamle udgave var vistnok på flere måder problematisk. Men nu er hele den tysk-danske digters produktion blevet tilgængelig i en ny, opdateret og efter alt at dømme definitiv udgave: To bind med i alt næsten nihundrede siders digte og et bind med næsten femhundrede siders noter.


Det er Henrik Blicher der serverer digtene, og de er filologisk anrettet efter alle kunstens regler: Noterne rummer manuskriptoplysninger, tekstvarianter, litteraturhenvisninger, realkommentarer og forklaringer af Staffeldts mange referencer.

Og Blicher er efter alt at dømme en forbilledlig filolog: Noterne er et i alle detaljer solidt og supergrundigt stykke arbejde - og så skriver Blicher oven i købet klart og præcist.

Alt er tilsyneladende blevet undersøgt; hvis Staffeldt f.eks. nævner et maleri, en flod eller en sanger, giver Blicher i noterne kortfattede oplysninger om maleriets format, stil, komposition og historie, om flodens datidige udmunding og andre relevante geografiske enkeltheder, og om sangerens liv og karriere, inklusive samtidens vurdering af ham.

Samlet set giver noterne blandt meget andet en god introduktion til det meste af den græske mytologi, eftersom Staffeldt hyppigt refererer til den. Derudover citerer Blicher flittigt fra Staffeldts breve og (rejse)dagbøger og fra samtidens anmeldelser, så også Staffeldt liv og samtidens litterære miljø træder frem af noterne.

Det eneste, der mangler, er en samlet karakteristik af forfatterskabet, dvs. af gennemgående temaer, billedsprog, rytme, metrik osv. Blicher må jo virkelig formodes at have overblikket, også til at udpege de væsentligste digte og bøger i det samlede værk.

At han ikke har gjort det, skyldes måske at arbejdet med at læse, forstå og vurdere strengt taget falder uden for filologiens gebet.

Men heldigvis kan vi andre nu botanisere på egen hånd og begynde (eller fortsætte) det møjsommelige arbejde med at læse, forstå og vurdere Staffeldts poesi.

Takket være Blichers forarbejde er hele værket lagt frem og i enhver forstand gjort tilgængeligt, ja, indbydende, i tre stilfulde, stive bind.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce