David Læbys nye digtsamling hedder 'Fortæl det stumme' og handler bl.a. om at formulere og dermed forstå følelser - navnlig de følelser, der er impliceret i et kærlighedsforhold, som vakler og derefter genetableres. Næsten alle digtene er henvendt til et du, og meningen med bogens undertitel, 'Digte til et jeg', kunne være, at dette du rummer et (andet) jeg. Dupersonen er nemlig spaltet: Der er en »anden inden i dig«, en indre stemme som ikke umiddelbart kan komme til orde. Denne anden, indre stemme opfattes i digtene som mere oprigtig end det, der så må være den første, ydre stemme: Dette første 'du' forlader nemlig jegpersonen, mens det andet, indre 'du' - da det endelig kommer til orde - (gen)finder sin kærlighed til jegpersonen. Dette lille forløb styrer bogens komposition: Der er to afsnit, som handler om henholdsvis den elskedes afsked og den elskedes genkomst, og hvert afsnit består af ét titelløst og tolv betitlede digte. Er bogen således klar i sin overordnede struktur, er den til gengæld uklar i detaljen. Det er svært at finde mening i udsagn som »Du behøver ikke mere/ en nedbrudt/ verdens genstand/ som sikkerhed mod livet,/ der vil vide/ at du tilgiver hvert et intet/ i dit jeg« eller »Efterladt i dig/ det langsomme arbejde,/ hvor ønskerne mellem fortælling/ og livet, som det er, forløses«. Det karakteristiske ved disse eksempler er, at alle navneordene er abstrakter.
Duet med et jeg
Lyt til artiklen
