Med romanerne 'Glaskasteller', 'Silken' og 'Nittenhundrede' beviste Alessandro Baricco, at han er en fremragende stilist og en sikker fortæller, som mestrer personer, miljøer, stemninger og intriger af snart sagt enhver slags. Samme imponerende håndelag og kontrol over stoffet lægger han for dagen i 'City', men her desværre knapt så kunstnerisk overbevisende som i de tidligere bøger. Baricco er stadig en dygtigere forfatter end de allerfleste, og der er meget godt, og også en hel del originalt, i City, men indimellem spørger man sig selv, hvad det egentlig skal til for ud over at demonstrere forfatterens virtuositet.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























