Vishnu er en indisk drukkenbolt, der ligger og er ved at dø på den trappeafsats i Bombay, hvor han bor. Han har både brækket sig og tisset i bukserne og er i det hele taget mest til besvær for de pæne familier, der bor inde i lejlighederne. Man kan jo ikke invitere sine kortveninder til at skræve hen over en døende mand, så noget må der gøres - men det skal helst være naboen, der betaler ambulancen. Historien om 'Vishnus død' er den indiskfødte matematikprofessor Manil Suris første roman, men det er en af de debutromaner, som har scoret suveræne anmeldelser fra kyst til kyst i USA. Manil Suri er elev af Pulitzerprisvinderen Michael Cunningham, og det forhold er de vist begge to ret stolte af. Når man bevæger sig ind bag den danske oversættelses grimme omslag, forstår man straks hvorfor. Her taler en sand fortæller. Romanens handling foregår i en etageejendom, hvor familierne bekriger hinanden af grunde, der fortaber sig i tåge. Især konerne er skrappe og går ikke af vejen for lidt praktisk chikane som f.eks. at stjæle ghee (en slags smør) fra hinanden i ejendommens fælles køkken. Og de intriger, de ikke selv kan ordne, pudser de deres tøffelhelte af nogle ægtemænd på.
Punkterede egoer
Lyt til artiklen
