I firserne blev den tyske instruktør Doris Dörrie berømt for filmen 'Mænd', og hun begyndte også at skrive noveller, hvis personer undertiden var hentet fra hendes film og undertiden senere optrådte i hendes film. En novellesamling, 'For tid og evighed', er også udkommet på dansk. Og her er nu hendes første roman - 'Hvad gør vi nu?' i oversættelse ved Astrid Heise-Fjeldgren, der virkelig har formået at gøre tysk talesprog til mundret og idiomatisk dansk. Godt gået. Romanen er noget af en forvandlingskugle. Den starter som en ret morsom og bidsk kønsrollesatire: hovedpersonen, Fred Kaufmann, er midt i fyrrerne og midt i en midtvejskrise, som har fået hans kone til at sværme for buddhismen, hans teenagedatter Franka til at forelske sig i en tibetansk Lama og ham selv til at bolle ved siden af med en femogtyve år yngre spansk sproglærerinde og i det hele taget opføre sig mere umodent end nogen sinde. Men handlingen skrider frem ... Fred bliver sendt af sted sammen med Franka til en buddhistisk retreat i Sydfrankrig, hvor den udkårne Lama også opholder sig, med det ene formål at forhindre hende i at stikke af til Indien med lamaen. Og selv om Fred hader det hele, har skæbnen pludselig nogle begivenheder i ærmet til ham, som får ham til at se livet i et større perspektiv. Han lærer faktisk noget, og slutningen kan man kalde tøvende lykkelig. Dörrie har interesseret sig for buddhisme i en del år, og ligesom hendes instruktørkollega Bernardo Bertolucci gjorde det med filmen 'Lille Buddha' har hun her i bogform prøvet at sætte nogle buddhistiske grundforestillinger i kontrast til det moderne, vesterlandske liv. Nogle læsere havde utvivlsomt hellere set, at hun holdt sig til den misantropiske satire, for når vores tid råber på satire, gør den det som nikotinvraget der råber på smøger - men andre vil kunne føle sig glædeligt overrasket og ansporet til nysgerrighed af en fortælling, der ikke er for genremæssige fastholdere.