Lyt til artiklen
Havet blinker læskende allerede på bogens omslag. Det store element i en rolig stund, tryghedens uendelige favn dér for enden af verden. Kvinden i Gerz Feigenbergs nye roman 'Mælk og honning' elsker sit hav. Hun besøger det dagligt, traver langs det i al slags humør og møder sig selv og sine valg der i strandkanten. Som en anden Ellida Wangel drages hun i bedste og farligste Ibsen-forstand af havet. Ikke kun af dets hjemlige brusen men også og især af dets uudgrundelige dyb, som rummer eventyret og drømmen om Den anden, om Det andet. Måske ved hun det ikke selv, men forfatteren, der er lidt af en sørøverpsykolog i forklædning, gør. Han ved at denne midtvejskvinde må se sin ungdoms havmand i øjnene en sidste gang.
