Lyt til artiklen
Der var engang en mand, som fortalte mig, at han ikke syntes særligt godt om hverken de mandlige eller de kvindelige kønsorganer. Det var den afdeling af halvfjerdsernes feminisme, som tiltalte ham mindst. Det mandlige lem var ikke særlig smukt, den kvindelige vagina forekom ham ikke som et organ, der kunne udsmykkes med læderjakke, silkekimono eller balletskørt og sige ah og uhm. Faktisk anså han den sværmerisk-selvhenførende tale om vaginas skønhed for at være det mest kvalmende i kvindesagen - en totalt komisk objektivisering, som glemte, at sex begynder i hjernen. Jeg tror, han havde ret. Det tror jeg stadig.
