0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Endnu en rædselsberetning

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

To tyske drenge bliver født med en uges mellemrum i 1925, de vokser op i samme ejendom og knytter et nært venskab. Men livslangt bliver det nu ikke, for pludselig sidder nazismens første syngende lussing på den enes kind.

Friedrich er bare otte år - og jøde. Resten af historien kender vi jo desværre så godt. Om alle fornedrelserne, om fremmedhadet, om vold, død og ulykke. Den ene rædselsberetning overgår den anden, og når der så er blandet børn ind i historierne, topper følelserne; nu kan vi næsten ikke klare mere.

Bemærk, at mange børnebøger fra nazi-tiden sprænger opdelingen mellem børne- og voksenlitteratur. Det gælder for denne bog, som f.eks. for 'Anne Franks Dagbog', der henvender sig lige så meget til voksne som til børn.


Bogen handler om Friedrich og hans jødiske familie, men bliver fortalt af hans ikke-navngivne kammerat, en ganske almindelig tysk knægt fra en typisk underklassefamilie, hvor moderen gør rent for fremmede, og faderen er arbejdsløs - indtil han melder sig ind i nazistpartiet.

Forfatteren Hans Peter Richter giver dermed læseren mulighed for at kigge ind i 'begge lejre'. Man fatter sympati for begge familier og får da også en snert af forståelse for, hvordan det dog kunne gå så galt.

For eksempel da den nu 13-årige jegfortæller en dag befinder sig blandt en flok hævngerrige tyskere i færd med at storme et jødisk hjem:

»Pludselig greb jeg mig selv i at råbe med. Bevæbnet med hammeren banede jeg mig vej gennem gangene. Alt, hvad der stod i vejen for mig, hamrede jeg blot løs på med min nyerhvervede hammer: Stoleben, glas, alt fløj til alle sider. Jeg følte mig så stærk! Jeg havde lyst til at synge højt, så beruset var jeg af min virkelyst«.

Bagefter væmmes jegfortælleren ved sig selv!

Historien om Friedrich udkom første gang på dansk i 1963. Den nye udgave (med tidstavle og noter) er et fotografisk genoptryk, hvilket giver bogen et trist og gammeldags udtryk med små typer, lille linjeafstand og tætskrevne sider.

For de 12-14-årige læsere, der er flasket op med moderne teknologi og kreative layouts, er bogens udstyr ikke særlig motiverende. Det samme gælder coveret, der domineres af en uinspirerende sort/hvid radering af Marlie Brande.

Det er nu en skam, for 'Drengen Friedrich' er en stilfærdig, historisk perle, og ganske tankevækkende i en tid, hvor de unge dagligt i medierne konfronteres med fremmedhad og racisme.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce