For langt over tusind år siden, i 700-tallet, mener man, skabte en navnløs oldengelsk digter det lange digt om Bjovulf - gøterhelten, der kommer til Danmark og befrier danerkongens hal for uhyret Grendel, der lister sig ind om natten og æder sovende krigere. Senere gør Bjovulf det også af med Grendels hævngerrige mor på havets bund, og som gammel mand dræber han en ildsprudende drage, men dør selv af sine sår. Digtet har haft en mærkelig evne til at generere nye kunstværker og kulturforbindelser, lige siden det blev udgivet på tryk i 1815. Grundtvig forskede i det og gendigtede det på dansk, det er en vigtig forudsætning for J.R.R. Tolkiens fantasiunivers, der er lavet film og teaterforestillinger over det, og for to år siden kom det sågar på bestsellerlisterne i England - i en ny oversættelse til moderne engelsk ved ingen ringere end Seamus Heaney. Måske har Heaneys succes givet stødet til, at der nu er kommet en ny udgave af den seneste danske oversættelse, Andreas Haarders fra 1984. Undertegnedes kendskab til Bjovulf har hidtil indskrænket sig til Thora Constantin-Hansens genfortælling for børn fra 1914 - den havde familien til låns engang i en fjern fortid - så jeg åbnede Haarders oversættelse med en vis nysgerrighed og en kildrende fornemmelse af at betræde ukendt grund.
Den sorgglade blodgyder
Lyt til artiklen
