Langsomt: Det er første ord i det første digt i Søren Ulrik Thomsens første digtsamling, 'City Slang'. Med dét ord debuterede han som femogtyveårig i 1981, og når hans syv bind Skriftlige Arbejder nu i dag kommer ud på kassette, er det stadig dette digt, som er det allerførste: »Langsomt skriver jeg ordene ét for ét går de ud på papiret langsomt svæver koppen fra bordet mod munden langsomt bevæger min krop sig fra gaden ad trappen til stuen langsomt taler jeg mod telefonmikrofonen langsomt lægges din arm om min hals mit hoved mod dit bryst - hurtigt slynges syn gennem øjet, lyd gennem ørets tragt en anelse lyser i mikrosekund et sted i nervernes net huden tar hastigt imod det kolde og varme, det hårde og bløde hurtigt går alting ind men langsomt, langsomt ud« Således talte den tidlige Thomsen i rockmusikalske ryk mellem du og jeg, hårdt og blødt, ind og ud. Langsomt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på allerførste ord i en anden, kær kassette, dén med 'På sporet efter den tabte tid' af Marcel Proust. Longtemps lyder her det første ord, som ikke betyder lang-somt, men lang-tid. Og nu er der gået lang tid, tyve år, siden Thomsen debuterede, og siden har han lige så langsomt skrevet syv bøger, som fra i dag kan fås samlet i en smuk kassette af Knud Odde. Vi er på sporet efter den tabte Thomsen. Allerede seks år efter 'City Slang' proklamerede han de første linjer af et digt i samlingen 'Nye Digte' (1986): »Jeg er så træt af rockmusikken den er en kniv der blir ført hen over kraniekassen parallelt med migrænen der løber lige under - der er intet i den, som ikke også er i mig og så ryger den i sengen. (...)« Det er nok ikke så sikkert, at digtet bare handler om rockmusik, men læst i forhold til 'City Slang' er der alligevel indbygget en afsked, et farvel til den verden, som var de første digtes. En tabt verden og en tabt Thomsen. Og selv om hverken dette eller alle de andre digtes mange jeg'er er identiske med digteren himself, så er der frem gennem hans samlede skriftlige arbejder hele tiden dette farvel til en livsfase og goddag til en ny. Som sangen siger: For de gamle, som faldt, er der ny overalt.