'Troldmandens hoved'udspilles ved den franske kong Henrik IIs og Katarina af Medicis hof i 1500-tallet, et tidsrum hvor den katolske kirke med hård hånd slog ned på alt kætteri. Man kunne i disse år med stort held ramme sin fjende ved at hviske, at han nok var lutheraner, for dem havde kirken svoret at udslette, og angiveren fik med lidt held en del af kætterens ejendom. Dronningen, Katarina af Medici, er tyk, grim og ucharmerende, og hendes gemal har derfor i årevis dyrket den skønne Diane af Poiters, et forhold der har gjort dronningen så desperat, at hun indforskriver trolddomskyndige for at skaffe sig den ultimative hævn. Hovedvåbnet er et talende, indtørret mumiehoved, der formår at opfylde folks ønsker, men altid på en sådan måde, at de ønskende kommer til at fortryde det bitterligt. De fleste, som kommer i kontakt med mumiehovedet, forlanger rigdomme og flere rigdomme, slotte og endnu større slotte og magt, magt, magt, og mumiet er fuldkommen klar over, at grådighed er menneskets hovedlast. Og for at gøre det endnu mere kompliceret for en ejer af mumiehovedet, kan ejeren ikke bare skille sig af med det igen, det klæber til én. Jo, der er trolddom af 1. klasse med i spillet.
Kærlighed og tryllesaft
Lyt til artiklen
