Lort på dåse, grisetæer i glas, sperm på tube - det er blot nogle af de banale ting, der kan udstilles som avanceret kunst. Nu er der en mand, som får tre røde bumser i ansigtet. Har ikke også de krav på at blive anerkendt som kunst? Manden, der får bumserne, må vide det, for han har været galleriejer i 40 år. Han ved, at alt kan sælges som kunst. En betingelse er bare prisen. Den skal være høj. Så hopper folk på den og tror, at det er kunst. Han vil udstille sine bumser i sit galleri, prisen er 100.000. Nu skal man ikke tro, at romanen 'Sidste udkald' primært er en satire over moderne kunst. Nok breder bumserne sig rigeligt, men det skyldes også, at Guiness er blevet som ung igen, en pubertetsplaget dreng. Han er ellers 60 år og fører et fredeligt liv med to jævnaldrende kammerater. De går ud sammen, betragter kvinder sammen, men scorer kun sjældent. Pensionsalderen og plejehjemmet venter. De to venner antaster på barerne »hvert eneste kvindemenneske, der ser ud til at være fri på markedet, og det er, når jeg ser dem opføre sig så barnligt, at jeg tænker, at de også frygter enecellen på plejehjemmet, penge er ikke alt, behovet for kærlighed stiger med alderen«. Skildringen af disse tre mænd er både rørende og munter. Den 36-årige forfatter Iegor Gran fra Frankrig synes at vide god besked om, hvad der rører sig i gamle mænd. Desperation, resignation og nogle vilde håb.
Kunst og bumser
Lyt til artiklen
