Historien Det Vingede Mørke stammer fra 100-års-jubilaren William Heinesens novellesamling 'Det Fortryllede Lys' fra 1957 og er nu blevet genudsendt, denne gang med en fin lille introduktion af Gunnar Hoydal og illustrationer af Edward Fuglø. Helt leve op til Heinesens tekst kan illustrationerne ikke - trods gode kompositioner og originale hensigter. Dertil er de for ubehjælpsomme; især børnene er for stive i både blik og lemmer. Men på den anden side: hvad kan leve op til Heinesen? For det er da forrygende, så meget han kan fylde i en sætning, uden at den hverken revner eller bliver klæg. Historien kommer effektivt i gang ved, at to børn, Antonia og Lillebror, efter en lang legedag ved stranden af købmanden, Korende Karl, bliver sendt til en fjern hytte med glemte varer - i mørket. Børnene sanker, vanker, skuer vesterud og ager videre, uden at det virker som krukket historicisme - og så gamle dage er 1957 altså heller ikke. Det bliver let fortærsket at tale om ordenes magi, men hos Heinesen og hans personer er det lige, hvad vi møder. Antonia er en rigtig Heinesenlærling, hun opfinder eventyrlige skikkelser dér i mørket, ofte til egen forskrækkelse, og det er navnet der kommer først. »Nu må vi passe på Krumpe Kroghals! siger Antonia. Han bor her et sted. Lillebror har aldrig hørt om nogen af det navn. Det har Antonia heller ikke, hun har opfundet Krumpe Kroghals lige nu på stående fod. Hun ser ham også godt nok for sit indre øje (...) Antonia tør i grunden slet ikke fortælle mere, men munden taler videre af sig selv (...)«. Lillebror kalder sin søster en tosset krukke, en fjanteharpe og en skrue og Antonia giver ham roller og navne som røveren Stoffa (ikke godt nok for Lillebror) og derefter Brassabras (aner man Barrabas i fantasiens urtåge?).