De to venner er forfatterne V.S. Naipaul og Paul Theroux, som begge har flere titler oversat til dansk. V.S. Naipaul er en af den engelsktalende verdens store navne, der flere gange har været på tale til en nobelpris i litteratur. På dansk findes bl.a. romanerne 'Ved en krumning på floden' og 'Guerilla' og rejsebogen 'Blandt de rettroende'. Paul Theroux er måske mindre læst i Danmark, men han har de sidste 25 år skabt sig en stor læserkreds i store dele af verden, især med sine rejsebøger. Det er også blevet til en lang række romaner og noveller, hvoraf bl.a. 'Moskitokysten' og 'Mit hemmelige liv' er oversat til dansk. Theroux er en forfatter, der bruger sit eget liv, men omformet til fiktion, så det han skriver, hverken er selvbiografi eller ren fiktion, men måske et spejl af begge dele. Jeg har været fan af Paul Theroux, siden jeg læste hans 'The Great Railway Bazar' i 1975, og så er man advaret. Selv om Carsten Jensen i sine store rejsebøger et par steder kritiserer Theroux, så synes jeg nu nok, man kan spore en vis inspiration. Rejsen som både en fysisk bevægelse og metafysisk erkendelse har de ligesom Bruce Chatwin til fælles. Min sympati er med den forsmåedes bristede ego og min antipati hos den egoistiske Naipaul i det skæbnedrama om liv og kunst, som Theroux ruller op i erindringsbogen 'Sir Vidia's Shadow'. I skyggen af den adlede, Sir Vidia, der måske nok er en stor forfatter, men samtidig noget af en belastning for dem, der kommer i kontakt med ham. Venskaber mellem mænd er et tema, som litteraturen er fuld af. Både i de litterære værker og i biografierne, der jo også er en slags fiktion. Venskabet kan både bruges og misbruges, og når det går i stykker, er der som i et kærlighedsforhold som regel en krænket part. Tænk bare på dødedansen mellem Scott Fitzgerald og Ernest Hemingway.