I sidste akt af Ibsens 'Peer Gynt', finder vi vores helt liggende på knæ i skovbundens krat af vilde løg. Eventyret er forbi, og på hjemlig grund gør Peer Gynt her ved dramaets afslutning sin største opdagelse. Han indser nemlig, at han ikke er stort bedre end de løg, han ser sig omgivet af: lag på lag af ambitioner og prætentioner, men uden en fast kerne af betydning. Det er ikke tilfældigt, at Ibsen nævnes i forbindelse med en anmeldelse af A.S. Byatts nye roman, 'The Biographer's Tale'. For Ibsen spiller om ikke en hovedrolle, så i det mindste en birolle blandt andre europæiske litterater og naturvidenskabsmænd i Byatts fortælling. Og som Ibsens beskrivelse af mennesket i fortællingen om Peer Gynt er Byatts roman struktureret som et løg: lag på lag af tekststykker og litterære referencer bindes sammen i et plot, der synes mindre vigtigt end fragmenterne selv. Ambitiøst og prætentiøst, uden tvivl, men fans af Byatts bestseller (og Booker-prisvinder) fra 1991, 'Besættelse', vil sikkert også lade sig forføre af denne fortælling. For 'The Biographer's Tale' handler ligesom 'Besættelse' om akademikere og deres forvaltning af den videnskabelige ejendom. Fortællingen tager afsæt i et lufttomt klasseværelse, hvor den lettere klaustrofobiske fortæller, Phineas G. Nanson, får åndenød midt i den berømte teoretiker Gareth Butchers seminar om Lacan og mutileringen af den imaginære krop. Følelsen af indelukkethed fremhæves af et snavset vindue bag Butchers frygtindgydende fremtræden og fægtende fraser. Og selvom Phineas bedre end nogen anden ved, at »et beskidt vindue er en gammel, udslidt metafor for intellektuel frustration og videnskabelig forblindelse«, får snavset ham alligevel til at se, at verden er fuld af andet end ord. Dermed er vakt i Phineas en tørst efter ting, og han reagerer prompte ved at kassere sit hidtidige ph.d.-emne om poststrukturalisme og kvindeligt begær og påbegynde et nyt, nemlig et godt gammeldags biografisk studie. Helt gammeldags er det nu alligevel ikke, for Phineas vælger at skrive en biografi om en biografist, den fiktive Scholes Destry-Scholes, som under mystiske omstændigheder druknede i 1950erne i malstrømmen ud for Norges kyst. For Phineas står Scholes som idealet af en biografist, der holder sig strengt videnskabeligt til sit emne uden at forplumre det med subjektive kommentarer eller spekulative gisninger - en kunst, han mest overlegent udførte i hovedværket om eventyreren, historikeren, oversætteren, og videnskabsmanden Sir Elmer Bole. Det er da også, hvad Phineas vil forsøge at gøre i sin afhandling om Scholes, men han når ikke langt, før det går galt. For Phineas formår ikke kunsten at holde sig sit emne fra livet, men opsluges i stedet i en malstrøm af følelsesmæssige forviklinger og erotiske eventyr, der inkluderer to homoseksuelle rejseførere, den svenske bestøvningsøkologist Fulla Biefeld, en pædofil, og Scholes' smukke niece og radiografist, Vera Alfrage. I takt med at Phineas' liv får mere og mere karakter af eventyrerens, glider hans afhandling fra at være videnskabeligt dokument til lidenskabelig selvbiografi, og Phineas rykker dermed ind som første person i fortællingen af eget liv. 'The Biographer's Tale' er ikke historien om, hvordan en vindtør akademiker springer ud i livet uden for abstraktionens mure. For hos Byatt er der simpelthen ikke andet end en mur af ord, hvor fiktive personer og fragmenter af tekster sidestilles som positioner i en filosofisk dialog, hvis stemmer tæller den naturvidenskabelige, den arkæologiske, den antropologiske, den racehygiejniske, den magiske, den statistiske, og den dramatiske. Hvad Byatt opnår ved at samle disse tekster og personer i en mosaik af ord er at vise, at de alle hviler på samme grundlag: de er fortællinger, fortællinger om sandheden. Phineas' søgen efter virkelige ting viser sig således også at være en fiktion. Phineas finder hverken sig selv eller nogen anden sandhed på sin opdagelsesrejse, men lærer i stedet at lege med de mange lag af muligheder. Om dét er værd at skrive en roman om, kommer an på øjnene der læser. For de belæste folk er 'The Biographer's Tale' den perfekte sommerferielæsning, der kombinerer ren underholdning med bidder af kundskab og indforståede vittigheder. For andre kan det godt svige lidt i øjnene, at se den ene historie efter den anden blive skrællet af, lag for lag.