Lyt til artiklen
Der er to ting, der løfter denne roman fra to små til tre store hjerter:
Den ene er det velfunderede billede af noget af livet bag Jerntæppet i 80’erne, og den anden er, at den fra side 207 pludselig forandrer sig til en stedvis næsten parodisk, men underholdende spændingsroman om slibrige journalister, tjekkede Stasiagenter, naive danske riddersmænd og en Jerntæppe-indespærret skønjomfru. Indtil da har den været en gumpetung og banal roman, men en indsigtsfuld, velskrevet og meget lang avisreportage.
