Et legeland, fem ny pandekagerestauranter, en nyt børneblad og et halvt hundrede andre produkter knyttet til navnet og figurerne.
Sådan lyder den foreløbige opgørelse af de seneste to års eksplosive ekspansion for et højt elsket, men ikke just splinternyt dansk ikon i knæhøjde: tegneseriebamsen Rasmus Klump.
Aldrig er det gået mere strygende end nu for den lille danske bjørn.
Ikke siden han og hans venner – pingvinen Pingo, pelikanen Pelle og sælen Skæg – første gang i november 1951 fandt et skibsrat, tømrede resten af skroget sammen selv og derpå søsatte det gode skib Mary, opkaldt efter Klumps elskelige bamsemor med pandekagerne.
Dengang eksploderede interessen også:
Fire år senere gik tegneseriestriben fra Berlingske Aftenavis også i 120 andre blade spredt over 21 lande.
Synlig som aldrig før
Men nu, lige før sin 60-års fødselsdag, mangedobler Rasmus Klump altså succesen og bliver så synlig som aldrig før. Bamsen i strikhue og prikbukser breder sig fra varegruppe til varegruppe:
Fra ’gamle dages’ bankmaskot og jordbærsyltetøj til økologiske riskiks og kostrigtige frugtstænger. Fra malebøger og puslespil til spisebestik og gummistøvler.
Fra familiespisesteder langs den jyske kyst – nærmere bestemt: Blokhus, Hals, Øster Hurup, Århus og Vejle – til en ny legeplads i hovedstadens forlystelsespark nummer ét, Tivoli.
SE WEB-TV Rasmus Klump flytter ind i Tivoli
Fra avisstriber og børnebøger til tegneserieblad.
»Rasmus Klump er kendt og totalt afholdt af 98,8 procent af alle danskere«, konstaterer Michael Benzon, som er Egmonts licenschef for brug af Rasmus Klump-figurerne i Danmark og udlandet.
I december 2009 undersøgte Gallup brandets ’kendthed’ og popularitet i den danske befolkning. Den overgår f.eks. Coca-Colas. 100 procent af kernemålgruppen, de 3-6-årige, kender og holder af den glade lille bamse.
Blandt de yngste teenagere falder populariteten lidt, som ventet, men stiger så igen overraskende hos unge og voksne til så godt som alle.
Aldrig i hi
Ganske vist er Rasmus Klump i modsætning til sine artsfæller aldrig gået i hi – han står hellere til søs året rundt på nye ekspeditioner til Syvsoverland eller Pingonesien, efter en møjsengøjser eller med ballonskib jorden rundt.
Men det, han oplever i disse år, 2009 og 2010, er alligevel et ’andet gennembrud’, forretningsmæssigt set. Og en del af forklaringen ligger i et stykke dansk medie- og forlagshistorie:
Lanceringen 12. juli i år af første nummer af ’Rasmus Klump’ – »omsider i eget blad!«, som der står på forsiden – er nemlig kun sidste blad (ja, netop) på en allerede frodig gren.
Som begyndte at sætte nye skud, da Egmont-koncernen for nogle år siden først købte grundrettighederne til navnet, figurerne og tegneseriestriberne fra det gamle PIB, Presse Illustrations Bureauet.
I juni 2007 overtog Egmont desuden alle Bonniers bogforlag i Danmark, herunder Carlsens Forlag, der har udgivet bøgerne om bamsen, siden grundlæggeren Per Carlsen – der også drev PIB – selv stod i spidsen for udgivelserne.
Som den, der i 1951 bestilte den ny børneserie hos tegneren Vilhelm Hansen og forlangte, at bamsen skulle hedde Rasmus, må Per Carlsen mindst regnes for Klumps gudfar.
Godt et halvt århundrede efter bamseglobetrotterens fødsel og dåb var alle rettigheder altså atter samlet ét sted: hos Egmont. Som derpå ringede til Michael Benzon, på det tidspunkt licensing manager hos Warner Bros i Danmark.
Bjørn eller kannibal
Efter at have lavet licensaftaler om brug af verdensberømte serie- og filmfigurer som Harry Potter, Superman og Batman i forbindelse med andre produkter end medier – og selvfølgelig på den store amerikanske underholdningskoncerns vilkår – var han ikke i tvivl, da han fik tilbuddet fra bjørnebanden hos Egmont om »selv at udvikle rammerne omkring sådan et brand som Rasmus Klump næsten fra grunden«.
»Hvis der før eksisterede måske 10 licensaftaler, er vi nu oppe på omkring 60 aftaler – det er i den størrelsesorden«, forklarer Michael Benzon i stedet for at oplyse omsætningstal; det gør man nemlig ikke hos Egmont.
»Når så stærkt et brand så at sige kommer ned fra oven, skal vi selvfølgelig bruge det til noget«, supplerer produktchef Gitte Hoffmann som forklaring på, at Serieforlaget nu har søsat børnebladet ’Rasmus Klump’.
Foreløbig kommer der seks numre om året med nye historier, tegnet af Marcel Miralles og skrevet af Per Sanderhage.
Det er nærliggende at se Egmonts lancering af bjørnebladet – med en oplagsambition på mindst 15.000 eksemplarer – som modtræk til vanskeligheder på en anden front: det hastigt sivende oplagstal for børnebladet Anders And & Co.
Efter en oplagskulmination i 1970’erne på over 200.000 eksemplarer hver tirsdag, dvs. til omkring hver femte husstand med børn, er andebladet nu nede på et oplag kun godt 37.000 eksemplarer pr. nummer.
Kan Rasmus Klump hente hjem på gyngerne, hvad Anders And & Co har mistet på karrusellerne? Eller gør Egmont sig selv en bjørnetjeneste med det ny blad ved at konkurrere med sine andre blade for børn, først og fremmest det ligeledes nystartede Anders And Junior og Peter Plys-bladet, begge også beregnet på højtlæsning for førskolebørn?
»Bladmarkedet er mere fragmenteret i dag end for år tilbage, også for børn«, siger Gitte Hoffmann.
»Og jeg mener bestemt ikke, at vi med Rasmus Klump-bladet kannibaliserer vores andre blade. Klump henvender sig til en anden aldersgruppe og har en anden humor end Anders And & Co. Med sin streg, sin hygge, sine pandekager osv. er bjørnen mere ’dansk’, hvad dét så end er, og måske mere pædagogisk«, siger hun.
En bjørn efter børnemodel
»Når Rasmus Klump er så elsket af danskere i alle aldre, er det faktisk en gåde, at han aldrig før har fået sit eget blad. Rasmus Klump er dansk kulturarv, han er vores svar på Tintin og Lucky Luke«, mener det nye blads redaktør, Michael G. Nielsen.
Han var allerede i 1992 – hos det daværende bladforlag Interpresse – med til at udvikle et projekt for et Rasmus Klump-blad, som dog aldrig nåede at se dagens lys.
LÆS ARTIKEL Rasmus Klump skal fremtidssikres
Michael G. Nielsen håber selvfølgelig på succes og gerne hyppigere udgivelser – men forbereder sig foreløbig mere på udvidet sidetal, så der bliver plads til flere historier og opgaver for børnelæserne.
»Man kunne forestille sig ’klassiske historier’, altså f. eks. gensyn med Carla og Vilhelm Hansens oprindelige avisstriber, som jo omfattede næsten dobbelt så mange tegninger som i de hefte- eller bogudgaver, der kom ud af historierne«, siger redaktøren.
»Når Rasmus Klumps verden er kommet til at stå for åbenhed og tolerance over for fremmede (dyr), skyldes det nok først og fremmest, at sådan er børn – efter Carla og Vilhelm Hansens opfattelse: Børn kan jo lege med hvem som helst«, siger de nye historiers forfatter, Per Sanderhage.
»Serien var fra starten kemisk renset for pædagogiske overlæg ud over måske opmuntringen til børn om selv at skabe noget: Når Klump og Pingo får brug for et skib eller en sæbekassevogn, må de selv tømre det sammen ved hjælp af det værktøj, som Pelle har pelikannæbbet fuldt af«, forklarer Sanderhage, der bevarer ægteparret Hansens univers og figurer uændret.
LÆS ARTIKEL
Rasmus Klump får nyt livLige bortset fra bamsepigen Mille, som han i det ny blad har gjort til hattemagerske: »Carla Hansen var uddannet modist – altså hattesyerske – så dét er en lille hilsen til hende«.
I den kommende tid vil der blandt andet også blive udviklet en værktøjskasse til børn, som svarer til indholdet i Pelles pelikannæb. Og på tegnebrættet er en legetøjsudgave af det gode skib Mary med figurerne, en tv-serie og måske et pc-spil.
fortsæt med at læse
